Det er svært ikke at sige Spanien, når der tænkes på padel. Spillet, der kendetegnes ved dets tekniske, taktiske og ikke mindst sociale aspekt er, på trods af dets korte levetid, blevet en af de mest populære sportsgrene i det sydeuropæiske land. Herhjemme ses en stigende interesse for Padel, og spørgsmålet er, om sportens popularitet kan nå samme højder, som i det solbeskinnede land.
Et hurtigt kig på det Internationale Padel Forbunds (FIP) verdensrangliste siger det hele. Spanien dominerer top-100 på både herre og damesiden og i øjeblikket består top-3 udelukkende af Spaniere.
At landet er en fremtrædende faktor indenfor professionel padel er ingen tilfældighed. Sammen med Argentina har de været drivkraften bag udviklingen af den moderne padel, der i øjeblikket vinder enorm popularitet over det meste af verden og ikke mindst i Spanien selv.
Det estimeres, at mellem 4-6 mil. Spaniere spiller padel på de over 20.000 nuværende baner. Og padel betragtes nu som den 2. største sportsgren i landet, kun overgået af fodbold. En udvikling, som ikke ser ud til at stoppe.
Oprindelsen
Hverken Spanien eller Argentina kan dog bryste sig af at have opfundet padel. I 1969 i Acapulco, Mexico, opførte Enrique Corcuera, i baghaven til sin villa, hvad der betegnes som den første padelbane i verden. Prins Alfonso de Hohenlohe, spansk forretningsmand og indehaver af det fashionable Marbella Club på den spanske solkyst, blev i 1969 introduceret til den nye sport af sin gode ven, Corcuera. Han blev straks forgabt i spillet, og besluttede sig for selv at bygge 2 padelbaner, der stod klar i Marbella Club i 1974.
Prinsen promoverede spillet blandt sine rige og kendte venner i det turistfyldte Marbella, og sporten fandt hurtigt vej over Atlanten til Argentina, der med tiden er blevet kendt som ”Padelens hjemland”. Det umiddelbare internationale boom lod dog vente på sig, og sporten var indtil 1982 elitær og forbeholdt et privilegeret fåtal.
I Spanien udviklede padel sig i et moderat tempo i 1980’erne. Den spredte sig primært langs Costa Del Sol, hvor turneringer blev afholdt med deltagelse af stadig flere prominente figurere som film-, musik- og tennisstjerner. I Argentina var tendensen anderledes. Her eksploderede sporten fra 12 baner i 1982 til over 10.000 baner i 1990. Padel var blevet bredt accepteret som en seriøs sport i det sydamerikanske land, og Det Argentinske Padelforbund (APA) så dagens lys i 1988 – det første af sin slags.
En inkluderende sport
Det folkelige gennembrud i Spanien indtraf først i 90’erne efter politikere, journalister og forretningsfolk forelskede sig i spillet. FIP var blevet grundlagt i 1991, og med den stigende interesse for padel, så de spanske tennisanlæg sit snit til at udvide deres anlæg med padelbaner.
Det sparede dem både plads og penge, hvilket i en periode førte til flere baner end spillere. Samtidig formåede padel at adskille sig fra andre sportsgrene, med sin lettilgængelighed og sit sociale element. Børn, unge, kvinder og ældre blev succesfuldt inkluderet, og sporten promoverede sig ved at skabe sjove og sunde vaner blandt alle aldersgrupper samtidig med, at den var tilskuermæssigt attraktiv.
Med udbud og efterspørgsel på plads, så padel i Spanien sig ikke tilbage. Op gennem 90’erne spredte det sig fra solkysten til resten af landet, og I 1993 blev det accepteret som en selvstændig sport. Det elitære stempel var endelig væk. I år 2000 fandtes der allerede mere end 500 klubber i Spanien. Et antal som i dag overstiger 1000. Den konstante stigning i antallet af licenserede spillere gjorde, at padel i 2019 overskred antallet af licenserede tennisspillere i landet. En stor milepæl for en sport, der blot har eksisteret i 50 år.
Professionel udbredelse
At Spanien fortsat år efter år oplever en stigning i padelspillere, kan ses i lyset af introduktionen af den professionelle turneringsstruktur i midt 00’erne. The Padel Pro Tour (PPT), der blev oprettet i 2005, var første gang, man samlede alle de bedste spillere i et professionelt turneringssetup.
Hovedsædet for PPT lå i Spanien og da verdens bedste spillere udelukkende kom fra Spanien og Argentina, blev størstedelen af turneringerne også afholdt i Spanien. Pengene og sponsoraterne var stadig små i 00’erne, og selvom PPT’s vision var at promovere padel ud over Spaniens grænser, forblev det minimalt med internationale turneringer og ikke mindst international eksponering. Dette skulle ændres, hvis padel skulle tage næste skridt og blive internationalt anerkendt.
I 2013 gik det store spanske ølmærke Estrella Damm ind som hovedsponser af en ny turneringsstruktur. Denne fik navnet World Padel Tour (WPT). PPT blev lukket ned og det privat ejede WPT, også med hovedsæde i Spanien, tog stafetten videre. WPTs mission var at udbrede kendskabet til sporten gennem tilgængelighed.
Ved hjælp af massiv promovering af spillerne og sporten på digitale kanaler, formåede WPT på få år at skabe en enorm interesse på internationalt niveau. Kulminationen på WPTs udbredelse af padelsporten ses her i 2022, hvor hele 16 af de 25 planlagte WPT-turneringer afholdes uden for Spanien. Inklusiv en turnering i Hillerød til Maj.
Fremtiden
Den store interesse for padel i Spanien i 90’erne og 00’erne, kombineret med den professionelle og pengestærke WPT, har gjort det muligt, for især de mange spanske talenter, at satse endnu mere på sporten.
Med rekordmange tilskuere på lægterne, sociale medier, samt udvidelse af streaming- og tv aftaler, har pengene fra sponsorater været markant stigende de seneste år. En tilværelse som professionel padelspiller er blevet langt mere opnåelig og de bedste spillere tjener nu millionbeløb på sponsorkontrakter.
Dog er præmiepengene fra turneringer stadig begrænsede, når man sammenligner med andre sportsgrene. En standard WPT turneringssejr i herrerækken kan give den enkelte op imod 115.00 kr. For kvinderne er beløbet væsentligt lavere. De må nøjes med omkring 40.000 kr. pr. spiller ved turneringssejr.
Det bedste hos kvinderne, Alejandra Salacar Bngoeches og Gemina Triay Pons fra Spanien
Den konservative tilgang til præmiepenge har været udsat for en del berettiget kritik, og vidner om en stadig ung sport, hvor der arbejdes på opbygningen af en international professionalisering af sporten. Seneste forsøg på dette kommer fra FIP selv, der med finansiel hjælp fra pengestærke investorer har søsat en konkurrerende turnering til WPT allerede i 2022. FIP Tour’en overgår WPT i præmiepenge, og ses af flere topspillere som et kæmpe skridt imod en yderligere globalisering og professionalisering af sporten.
At Padel i øjeblikket står midt i en rivende udvikling, hvor den inkluderende, sociale og lettilgængelige sport stadig oplever fremgang i både etablerede og ikke etablerede padelnationer er tydeligt. Som en ny padelnation, ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale og venter fremadrettet for Danmark.
At padel blot skulle være en modetendens, synes udviklingen i Spanien at direkte afkræfte. Og hvis man formår at udvikle padel i den rigtige retning, har den potentialet til at blive en af de største sportsgrene herhjemme. Ligesom tilfældet er i Spanien.
Spørgsmålet er så, om det til den tid stadig er det sydeuropæiske land, der er den primære drivkraft bag padeludviklingen, eller om en større diversitet er indtruffet på verdensranglisten. Én ting er sikkert, padel er kommet for at blive.
