Dansk Padel Forbund indkalder på deres website alle medlemsforeninger til ordinær generalforsamling i Dansk Padel Forbund søndag den 7. april klokken 12 – 14. Generalforsamlingen afholdes i PadelBoxen, Tolderlundsvej, 5000 Odense C.

Dansk Padel Forbund opfordrer alle deres medlemsforeninger og centre til at deltage. Der kan ifølge vedtægterne kun deltages ved fysisk fremmøde.

Forud for generalforsamlingen er Dansk Padel Forbund vært ved et padelarrangement i Padelboxen i tidsrummet kl. 9:30-11:30. Der vil blive arrangeret kampspil for medlemmernes repræsentanter, og der vil selvfølgelig være rig mulighed for at få en padelsnak med ligesindende og lidt godt til ganen.

Det overordnede program ser således ud:
Kl. 09:30 – 11:30: Padel for klubbestyrelse og centeransvarlige
Kl. 11:30 – 12:00: Mulighed for bad og omklædning samt sandwich og drikkevarer
Kl. 12:00 – 14:00: Generalforsamling

Dagsorden

Den foreløbige dagsorden er følgende:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse af årsrapport (regnskab) til godkendelse
  4. Behandling af eventuelle forslag.
  5. Budget for 2024, herunder fastsættelse af pris på kontingent og spillerlicens. Bestyrelsen foreslår uændrede priser.
  6. Valg af poster til bestyrelsen.
    • Formand
    • 2 bestyrelsesmedlemmer
    • 2 suppleanter
  7. Valg af poster til ordensudvalget.
    • 2 medlemmer
    • 2 suppleanter
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Der kommer formentlig flere punkter, når den endelige dagsorden udsendes.
Bemærk venligst, at forslag til generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, altså senest 24. marts 2024. Endelig dagsorden udsendes senest en uge inden generalforsamlingens afholdelse.

Sådan tilmelder du dig

Både padelarrangement og generalforsamling kræver tilmelding. Tilmelding sendes til Kristoffer Jørgensen på kj@danskpadelforbund.dk med angivelse af deltagere samt klub/center man repræsenterer. Dette skal ske senest mandag den 1. april 2024. Bemærk at deltagere til generalforsamling skal være en repræsentant fra bestyrelsen jf. vedtægterne.

Du kan læse Dansk Padel Forbund vedtægter her.

Du kan se de 103 medlemsforeninger og 103 medlemscentre der aktuelt er medlem af Dansk Padel Forbund. Det er kun medlemsforeninger der har stemmeret til generalforsamlingen.

Forrige artikelFølg Eliten: Oscar Sebber og hans turnering i KIF Padel Club
Næste artikelDansk Tennis Forbund: Indkaldelse til generalforsamling 2024
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.