Juniorlandsholdet skal til junior EM i Budapest d. 30. august – 7. september skriver Dansk Padel Forbund i en pressemeddelelse.

Danmark sender unge talenter til EM i Budapest

Padelsporten er i rivende udvikling både i Danmark og globalt. Dansk Padel Forbund har siden 2020 afholdt regelmæssige landsholdstræninger for juniorer. Træningen er det sidste års tid intensiveret med træninger i udlandet, og nu er de danske juniorer klar til at sætte deres præg på den internationale scene.

FIP, det internationale padelforbund, afholder Europamesterskabet for juniorer fra d. 31. august til d. 7. september i Budapest, Ungarn, og Danmark er repræsenteret med et stærkt hold.

Foto: Dansk Padel Forbund

Kvalifikation

De danske spillere starter med at spille kvalifikationsrunder den 31. august og 1. september. Med den nuværende styrke og dedikation forventes holdet at præstere på et niveau, så Danmark klarer sig igennem kvalifikationen, og sikrer en plads i hovedturneringen der afvikles d. 2-7. september. Skulle holdet ende i top 10, vil de være direkte kvalificeret til hovedturneringen i 2026.

Foto: Dansk Padel Forbund

Padelsporten i Danmark vokser

Padelsporten vokser hurtigt i Danmark, og vi ser en markant tilstrømning af dygtige, unge spillere, der presser niveauet opad. Samtidig spiller de rutinerede spillere en vigtig rolle i at hæve standarden for dansk padel. Denne kombination af nye talenter og erfarne kræfter gør, at niveauet og intensiteten i sporten er højere end nogensinde, og talentmassen bliver bredere og bredere. Alle spillere, der har været en del af udtagelsesforløbet, fortjener en stor anerkendelse for deres indsats og dedikation.

Foto: Dansk Padel Forbund

Juniorlandsholdet er udtaget

Landsholdstræner for juniorerne, Mauri Ariarte, har udtaget det danske hold, som skal kæmpe for de rød-hvide farver ved Europamesterskabet. Holdet består af følgende spillere:

  • Marius Damgaard (U14)
  • Pelle Hansen (U14)
  • Lucas Jensen (U16)
  • Lucas Christensen (U16)
  • Lasse Hviid (U18)
  • Anders Lund (U18)

Vi er stolte af at kunne præsentere dette stærke hold, og ser frem til at følge deres kampe i Budapest. Hele Danmark står bag jer i kampen for at bringe ære til vores land.

Links

Forrige artikelLiveblog fra Carlsberg Nordic Padel Series 5
Næste artikelKetshop opkøber KetcherXperten og åbner ny butik i København
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.