Padel har sine tidligste rødder i det britiske spil Platform Tennis, der blev spillet af de første krydstogtspassagerer helt tilbage i 1800-tallet. Ligesom nutidens padel blev det spillet på en bane omgivet af hegn – måske for at undgå at bolden røg i havet.
Spillet afveg dog fra padel, da det blev spillet med almindelige tennisketchere. Platform Tennis blev eksporteret til New York, hvor den første bane ligeledes blev opført med særligt høje vægge for at undgå at bolden om vinteren blev væk i snelagene, der omgav banen i Washington Square Park.
Historien om padel tager fart i Mexico
Syd for USA’s grænse, i Mexico, tog Enrique Corcuera i 1962 denne idé til sig. Corcuera hentede inspiration fra Platform Tennis og i sit sommerhus i Acapulco byggede han en lukket bane med høje vægge i enderne, lavere vægge i siderne, net i midten og de også i dag anvendte 10 meter i bredden og 20 i længden.
Her var det ikke dyb sne, der affødte ønsket om en indeburet tennisbane, men i stedet de frustrerende afbrydelser af spillet, der opstod, når bolden blev skudt over i naboens have! Denne version af spillet blev yderst populær blandt Corcueras gæster, der kaldte spillet Padel Corcuera.
En af disse gæster var den spanske Prins Alfonso de Hohenlohe, en rig forretningsmand, der – foruden sin royale titel – ejede den luksuriøse Marbella Club på Spaniens Costa Del Sol, hvortil han i 1974 importerede spillet og lod to padelbaner opføre. Her blev spillet yderst populært blandt kendte og royale, der deltog i de første padelturneringer, og den argentinske rigmand Julio Menditeguy, så meget potentiale i formatet, at han også opførte baner på udvalgte argentinske feriesteder.
Club Marbella på Spaniens solkyst opfører padelbaner
Med Club Marbella, de argentinske baner og resten af Costa Del Sol, der hurtigt havde taget spillet til sig, var padel i midten af 70’erne blevet en almindelig kendt sportsgren blandt de rige og berømte og også mange professionelle tennisspillere tog spillet til sig. Kendskabet blandt den almindelige befolkning var dog stadigt haltende.
Dette ændrede sig i begyndelsen af 80’erne, hvor tennisklubber i blandt andet Buenos Aires begyndte at opføre padelbaner i større antal. Samtidigt spredte sporten sig til andre dele af Sydamerika, hvor spahoteller i eksempelvis Uruguay tiltrak sig stor opmærksomhed, både blandt befolkningen og i pressen, gennem underholdende padelkampe med velkendte tennisspillere.
Herfra spredtes padel til hele Argentina og senere til resten af Sydamerika, hvilket i 1987 førte til oprettelsen af den første padel forbund i verden: Det argentinske “Asociación Platense de Paddle“.
Flere officielle padelforbund etableres
Efter dette kom flere lignende forbund til, med Spaniens “Spanish Padel Association” som det næste, også i 1987. I 1991 kom det internationale forbund, der blandt andet organiserede det første verdensmesterskab i padel året efter, en tilbagevendende begivenhed, der siden har fundet sted hvert andet år.
Verdensmesterskaberne har altid været domineret af Spanien og Argentina, der indtil nu har vundet alle guldmedaljer i både herre- og kvinderækken, men som sporten udbredes til nye lande har flere lande også meldt sig på banen i kampen om medaljerne.
I dag findes der padelklubber i hele Syd- og Nordamerika og Europa, og turneringer spilles i alle aldersgrupper, med særlige juniormesterskaber siden 2000. I Argentina og Spanien er padel i dag den anden største sportsgren, kun overgået af fodbold.
I Spanien menes op til 10 millioner mennesker at spille padel i over 1000 forskellige klubber! Også antallet af forbund er vokset stærkt siden 1987, sådan at Danmark nu kan skrive sig blandt de mere end 40 lande, der har et nationalt padelforbund. Dansk Padel Forbund blev dannet i 2017.
Kilde: Dansk Padel Forbund