Den spanske padeltræner Pablo Verdugo skal fremover stå i spidsen for det danske kvindelandshold. Det skriver DPF i en nyhed.
Med flere års erfaring som cheftræner i PadelPadel Aarhus har han fulgt og udviklet nogle af de bedste danske spillere. Nu skal han bygge videre på holdets stærke internationale resultater og skabe en ny generation af elitespillere. Verdugo ser frem til opgaven og ønsker at skabe et stærkt team med fokus på udvikling og sammenhold.
Spanske Pablo Verdugo vil fremover svinge taktstokken, når det kommer til at bygge videre på kvindelandsholdets stærke internationale resultater senest ved VM i 2024.
Pablo Verdugo har flere års erfaring som cheftræner i PadelPadel Aarhus, og har gennem det danske padelmiljø set de dygtigste danske kvinder spille, som han kender rigtig godt i dag.
– Pablo Verdugo er en træner, som kommer med stærke nationale referencer. Det har været afgørende at finde en træner for kvinderne, som har rødder i dansk padel, og som bor i Danmark. Derudover har han trænerblod i årene, og jeg ved, at han har sagt ja til landstrænerjobbet, fordi han drømmer om at udvikle spillerne på kvindelandsholdet, siger Kristoffer Jørgensen.
Selv fortæller Pablo Verdugo, at det var en nem beslutning at takke ja til landstrænerjobbet.
– Det er en meget interessant mulighed, fordi jeg elsker at træne elitespillere. Det er vigtigt for mig at få en god kemi med holdets spillere, og jeg tror på, at vi kan skabe gode resultater sammen. Jeg vil også gerne starte en aldersmæssig transformation af holdet, så vi får flere unge spillere ind omkring landsholdet, så vi er klar til fremtiden, lyder det fra Pablo Verdugo.