EM på Sardinien blev spillet under meget høje temperaturer og nu stilles der spørgsmål ved beslutningen om at spille mesterskaberne i juli måned, hvor varmen er tæt på ulidelig i den sydlige del af Europa.
Lignende diskussioner har taget fart omkring andre padel turneringer som afholdes i den periode. Flere spillere har klaget over at der spilles i disse ekstreme varmegrader, som ofte når over 35 grader. Adskillige spillere oplevede at blive dårlige, når de spillede under en bagende sol og med voldsomt høje temperaturer. Og dommere og boldbørn opholder sig ligeledes i solen og varmen hele dagen, og oplever ofte at blive ramt af de symptomer som solen og varmen fører med sig.
Spillerne siger nej
Padel Magazine foretog for nylig en rundspørge blandt spillerne og her var resultatet meget klart, 77% sagde nej tak til internationale mesterskaber i sommerperioden. For det er utroligt udfordrende at dyrke elitesport under sådanne forhold. I Cagliari blev flere spillere udsat for problemer som, hedeslag, dehydrering, ekstrem træthed, solskoldning og påvirkningen kan medføre skader som følge af manglende reaktionsevne og opmærksomhed.
Og I kølvandet på Europa-mesterskaberne foreslås det fra flere sider at der i højere grad tænkes på hvor og hvornår mesterskaberne afvikles; en temperaturmæssigt mildere årstid, inden dørsspil og flyt spillested til områder med mere behageligt klima er de åbenlyse muligheder.