Siden sin etablering i efteråret 2020 har Lunar været navnesponsor på Dansk Padel Forbunds officielle holdturnering i padel. En holdturnering, der siden har udviklet sig til verdens største i padel skriver Dansk Padel Forbund i en pressemeddelelse.

39 hold dystede i første version og siden dengang er vækstet med mere end 200 hold kontinuerligt per halvsæson. I efteråret 2022 lancerede Lunar og Dansk Padel Forbund i samarbejde Lunar 4P, som er kvindernes egen holdturnering. På kort tid var over 200 hold allerede en del af det nye koncept.

Dansk Padel Forbund kan med stolthed i stemmen annoncere, at væksten i deres holdturnering på ingen måder virker til at være stagnerende. Fristen for tilmelding for eksisterende og nye hold lukkede søndag den 14. januar 2024 og padelmiljøet har været spændte på at se hvordan den kommende sæson skulle se ud.

Intet mindre end 1137 hold på tværs af de to Lunar Ligaer har registreret sig – og vi kan dermed notere en yderligere vækst på godt 25 procent samlet set. Lunar har været med til at understøtte et kæmpe padel-fælleskab, som på mange måder er unikt.

Frederik Bentler, formand i Dansk Padel Forbund, udtaler: ”Når man tænker på, at Dansk Padel Forbund er etableret i 2017, så er det intet mindre end fantastisk at vi i dag er fadder til verdens største holdturnering i padel. Ud over det faktum, så vi vi mest af alt glade for det padel-fælleskab vi ved Lunar Ligaerne er med til at skabe på tværs af landet. Vi skylder Lunar en kæmpe tak for at have støttet et koncept, der har gjort en afgørende forskel for padelsporten”.

Søren Holst, Head of partnerships i Lunar, fortsætter: ”Det har været fantastisk at følge udviklingen i Lunar Ligaerne hen over de seneste år. I Lunar havde vi et ønske om at støtte en sport og et koncept, der kunne gavne så mange mennesker som muligt. Det har overrasket os alle i hvor høj grad Lunar Ligaerne har ramt så bredt og i Lunar så vi en mulighed for at være med til at gøre en forskel og samtidig støtte fælleskab, bevægelse og motion. Vi glæder os til fortsat at støtte padelsporten og udvikle produktet sammen med Dansk Padel Forbund”.

“I Lunar så vi en mulighed for at være med til at gøre en forskel og samtidig støtte fælleskab, bevægelse og motion.”
– Søren Holst, Head of partnerships i Lunar

 

Forrige artikelHimmerLand bliver de første i Danmark til at lave padel i mørke
Næste artikelKlubportræt: KIF Padel Club
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.