Padel-TV har som tidligere skrevet erhvervet de eksklusive senderettigheder til Danmarksturnéen fra 1. juni 2024 i en aftale med Dansk Padel Forbund. Men ny aftale med Matchi-TV gør at rettighederne allerede overtages pr. 1. april 2024 inden DM.

Rettighedshaverne Matchi-TV og Padel-TV er blevet enige om, at Padel-TV overtager rettighederne allerede den 1. april 2024. Det betyder at den første konkurrence, som Padel-TV producerer og sender på padel-tv.dk, bliver DM 26-28. april 2024.

Jeg vil gerne takke MATCHi for at være meget imødekommende og ikke ville stå i vejen for udviklingen af ​​dansk padel. Nu er vi gået i gang med arbejdet med at sammensætte et godt dansk hold”, siger Johannes Thomhave adm. direktør i Padel-TV.

Vi synes, det er utrolig sjovt at følge udviklingen af ​​padel i Danmark. Sammen med Dansk Padel Forbund tror vi på, at et produktionsselskab som Padel-TV kan løfte oplevelsen til næste niveau ved at lave en endnu større produktion af udsendelserne. Vi er glade for, at Padel-TV vælger at engagere sig i dansk padel også, og vi overlader streamingen af ​​turneringerne til dem med varme hænder!” siger Anna Ek, Commercial Partnerships manager hos MATCHi

Padel-TV har i dag lanceret sit danske site padel-tv.dk og det er muligt at abonnere fra nu af. Helt gratis indtil april og alle der bruger koden DK50 allerede nu i januar får også halv pris af den første måneds udgift.

Du kan se de allerede planlagte live-transmissioner i Danmark for 2024 her.

Johannes Thomhave adm. direktør i Padel-TV er glad for den nye aftale med Matchi-TV.
Forrige artikelSådan ser den danske padelrangliste top 25 ud fra starten af 2024
Næste artikelArla Protein fortsætter som hovedsponsor i 2024 for Padel i Danmark
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Padelbladet.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om padel i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@padelbladet.dk. Anders er også freelance digital konsulent.